Ægte cykelkærlighed

16 mar

Baisikeli er swahili for cykel og historien om lidt af et cykeleventyr. Et eventyr som jeg stiftede bekendtskab med forleden, hvor jeg havde lidt af en Tycho Brahes-dag idet mit forhjul punkterede hele to gange. Min umiddelbare irritation blev imidlertid vendt til en positiv oplevelse, som jeg har lyst til at dele med jer.

I kender det sikkert, efter en hektisk morgen punkterede jeg på vej på arbejde. Heldigvis fik jeg opsporet en cykelhandler, som lovede at fikse min cykel til om eftermiddagen. Så var den sag jo ude af verden, troede jeg. Men da jeg begav mig hjemad, havde jeg ikke kørt ret langt, før den var gal igen. Heldigvis punkterede jeg lige foran Baisikeli Cykelværksted på Ingerslevsgade ikke langt fra Københavns Hovedbanegård.

Hos Baisikeli mødte jeg en flok didikerede cykelentusiaster, som med deres service til fulde lever op til virksomhedens slogan ”ægte kærlighed til din cykel”.

De tilbød mig straks en lånecykel hen over weekenden, mens de reparerede min cykel. Og oven i købet frit og kvit. Hvorfor er der ikke andre, som har tænkt på det! Når man lever et aktivt liv og er vant til at cykle til arbejde, børnehave, yoga og aftaler i øvrigt, er det værste ved at punktere, at ens mobilitet bliver indskrænket i nogle dage.

Da jeg dernæst bad om at få sat en ny forlygte på, spurgte de med største naturlighed, om de skulle sætte en brugt på, der, som de sagde, var lige så god men bare billigere. Ikke noget man hører hver dag i et cykelværksted og igen en positiv oplevelse.

Om mandagen ringede de til mig og fortalte, at jeg også var nødt til at få et nyt dæk på, hvis jeg ikke ville punktere igen. Her mærkede jeg igen forskellen til den første cykelhandler, som nok havde løst opgaven, men ikke med ægte cykelkærlighed.

Unik forretningsmodel: Cykler med et højere formål

Da jeg hentede min cykel igen mandag eftermiddag studsede jeg over de mange mennesker i cykelværkstedet og det høje aktivitetsniveau. Hvad var det her egentlig for en virksomhed?

Jeg fandt nu ud af, at Baisikeli ikke bare reparerer, men også udlejer og sælger nye og brugte cykler. Rent faktisk bygger de også deres egne cykler, som du enten kan købe som privatperson eller via en firmacykelordning. Erhvervskunderne tæller bl.a. Novo Nordisk, hvor cyklerne bliver brugt af personalet, når de skal til møder i andre afdelinger. Og IKEA, hvor cykler og cykeltrailere lånes gratis ud til IKEA-kunder. Op mod 20% af IKEA’s kunder ankommer nemlig på cykel og det er begrænset, hvor meget den cyklende IKEA-kunde kan fragte hjem på sin bagagebærer.

Men historien stopper ikke her! Hele grundideen med Baisikeli er nemlig, at sende brugte cykler til det sydlige Afrika, hvor de bygges om og giver fattige mennesker adgang til sundhedsydelser, uddannelse og højere indtjening. Det sker ud fra en grundtanke om, at øget mobilitet giver mulighed for at skabe et bedre liv. Den trailer som IKEA-kunderne kan låne er derfor designet så den let kan ombygges til sygetransport i Tanzania.

Så ikke alene får du en god oplevelse hos Baisikeli. Du støtter også en god sag gennem innovativ virksomhedstænkning, der udnytter en ressource – brugte cykler – som ellers ikke har høj værdi herhjemme. Se det er et forretningsmodel som går op i en højere enhed!

Mange kærlige hilsner,

Line

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 135, der følger denne blog

%d bloggers like this: