Udkantsdanmark rykker på place branding

2 jul

Hvis de ikke kommer til os, så må vi komme til dem! Det ser ud til at være parolen bag initiativerne Embassy of Lolland-Falster og Thy på Strøget, der på hver deres måde har sat fokus på deres egn ved hjælp af utraditionel place branding.

Embassy of Lolland-Falster

For et halvt år siden fandt Business LF, der arbejder med at fremme turisme og erhverv på Lolland-Falster, som noget helt nyt, på at åbne en ambassade i hjertet af København. Ideen bag Embassy of Lolland-Falster er at få brandet og synliggjort området og få fortalt de gode historier.

 ”Vi kalder det en ambassade med et glimt i øjet, men vi mener det skam gravalvorligt.” – Ambassadesekretær Marianne Sørensen

Ambassaden laver events, der sætter fokus på forskellige temaer. Fx det at bo på Lolland-Falster, virksomhederne i området og, i sommerhalvåret, turisme og oplevelser. Events foregår ikke nødvendigvis på ambassaden, men også rundt omkring i byen.

Place branding via pup-up butik

Seneste skud på stammen er initiativet Thy på Strøget, der som en anden pup-up butik har kørt præcis én måned og lukkede og slukkede i sidste uge. Her var alt gratis. Foredrag, smagsprøver, udstilling m.m. Der var i den grad tale om oplevelsesmarkedsføring for alle sanser, idet man kunne opleve en lille bid af Thy lige midt på Strøget.

 ”Ideen var at give en helhedsoplevelse med nedslag i kultur-, litteratur-, film- og musikhistorie. Vi havde historien med som ballast, men det er det man møder, når man kommer derover, som vi ville vise.” – Turistchef Ole Riis.

Thy på Strøget

Det skete ud fra et ønske om at tiltrække både højtuddannet arbejdskraft, turister og sommerhusejere. Og der har ifølge turistchefen været mange nysgerrige forbi. Initiativet har været to et halvt år undervejs og mange aktører, herunder kommunen, turistrådet, producenter og sponsorer, har spillet sammen, for at få det til at lykkes. Det er sket ud fra et fælles ønske om at forene egnen og fortælle historier.

Embassy of Lolland-Falster og Thy på strøget har altså begge, på interessant vis, taget sagen i egne hænder for at ændre på situationen. Og begge strategier er for mig at se ganske fornuftige. Ambassaden har anlagt en lang tidshorisont med en fast base at arbejde fra, ud fra den erkendelse, at indtrykket af Lolland-Falster næppe ændres fra den ene dag til den anden. Og Thy på Strøget har sat alle kræfter ind i en kort periode, for virkelig at kunne skabe et indtryk af egnen og generere maksimal omtale, hvilket i den grad er lykkedes.

Erfaringerne fra både ambassaden og Thy på Strøget er, at det har været det hele værd. Det koster selvfølgelig nogle penge, men hvis man regner på, hvad det ellers ville have kostet i traditionel markedsføring, så har det ikke været dyrt. Og hvor er det forfriskende at se, i forhold til de traditionelle brochurer og annoncer, man typisk får kastet i nakken, og som sjældent er særligt inspirerende eller mindeværdige. Jeg tror meget mere på en samlet place branding, hvor regioner og byer går ind i en samlet profilering af området ud fra en tanke om, at steder konkurrerer med hinanden om såvel besøgende, ressourcer som virksomheder.

Begge parter kan sagtens forestille sig at lave lignende tiltag fremover andre steder. Thyboerne har dog lige et andet projekt først. Sidste år lavede de et særtog, der kørte fra Thy til Operaen i København. Nu vil de lave en happening, hvor de får toget til at køre den anden vej.

Jeg glæder mig til at se, hvad de finder på næste gang!

Mange hilsner og rigtig god sommer,

Line

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 163, der følger denne blog

%d bloggers like this: